KONTAKT
|
HAVMØLLEN
Havmøllevej 12 8400 Ebeltoft Tlf. 93 60 08 40 Træffetider: hverdage fra kl. 9.00 - 15.00 Kontakt: Generelle henvendelser og spørgsmål: mail@havmollen.dk Pressehenvendelser: presse@havmollen.dk Henvendelser og spørgsmål vedrørende booking: booking@havmollen.dk |
HAVMØLLENS FORTÆLLING OM NUANCERET NATURSYN OG SUND FORNUFT
Når nu alle kan se, at Havmøllen er et gavnligt tiltag for både natur, kyst og strand, kultur og lokale fællesskaber, hvordan kan vi så vise Kystdirektoratet, at vi arbejder for samme sag?
Det er det centrale spørgsmål, som optager os meget på Havmøllen lige for tiden.
Det betyder, at gæster, frivillige og folk der i øvrigt har en tilknytning til Havmøllen i den kommende tid vil opleve en reduceret drift og et meget begrænset program i forhold til, hvad vi havde håbet og forventet den kommende tid. Vi håber meget på, at det er en midlertidig tilstand, og at vi snart kan vende tilbage til at være det kulturelle samlingssted, som vi ved og oplever, at mange sætter pris på - både lokale og besøgende.
Sagens baggrund og kontekst
Havmøllen var allerede en kulturinstitution, da Sofie de Magos Jensen købte den - den havde bare stået stille i mange år. Kulturhistorien og stedet som samlingspunkt og naturperle har eksisteret i århundreder, ja, årtusinder inden kystbeskyttelseslinjen blev optegnet, og vores håb er, at kystdirektoratet kan se, at den seneste udvikling af Havmøllen ikke står i kontrast til kystdirektoratets opgave med at beskytte kysten, men snarere er et lokalt aktiv til at sikre at dette område på alle parametre næres og værnes om.
Havmøllen har altid fungeret som socialt samlingspunkt ligesom Jernhatten altid har været et yndet udflugtsmål. Det er veldokumenteret, at Jernhatten i vikingetiden har fungeret som pejlemærke for sejlende, desuden er der fundet beviser for, at der i middelalderen fandtes et handelssted ved udløbet af havmølleåen, og folk er gennem tiderne kommet fra nær og fjern for at få malet deres korn i den tid havmøllegården har fungeret som mølle. Selv da møllen nedlægges og gården omlægges til konventionelt landbrug, er folk fortsat med at forsamles omkring store fejringer og højtider såsom Skt. Hans, præmiewhist i hønsehuset og bal i laden, ligesom Jernhatten og stranden ved Havmøllen altid har været et velbesøgt område for folk, som sætter pris på naturen. Der har på den måde altid eksisteret tradition for at forsamles på Havmøllen gennem hundreder af år, og vi møder på daglig basis folk, som kommer og fortæller anekdoter om fester, fejringer og fællesskaber, de har deltaget i her på Havmøllen gennem tiden. Mindet om og identiteten som naturligt samlingssted for lokalsamfundet findes stadig i høj grad, og det er det vi så en mulighed for at nære og bygge videre på - fortællingen om, hvordan vi er afhængige af gode relationer i det her område, og hvordan vores omgivelser er afhængige af, at vi passer godt på dem.
Sofies personlige værdier er dannet ud fra en baggrund og en familie, der kærer sig meget om vores omgivelser - både lokalsamfund og natur. Hendes morfar Aage V. Jensen byggede huse, men var også meget optaget af at beskytte den natur vi omgav os med. Det mundede ud i en af de største aktører i dansk naturbevarelse Aage V. Jensens Fond, og det har hans børn og børnebørn båret med sig videre, og her er Sofie ingen undtagelse. På grund af hendes familie havde hun mulighederne og midlerne for at handle på den mulighed, hun så i Havmøllens rammer, historie og omgivelser. Hun havde i mange år bevidnet Havmøllens langsomme forfald og mærkede som nabo til Jernhatten, at der var et stort behov for at samle folk, der færdes i naturen omkring den. For netop at værne om naturen og området, som på længere sigt vil lide under affaldsrester og slitage fra de mange besøgende. Desuden mærkedes en tydelig latent virkelyst også tydeligt i området.
Idéen med at vække Havmøllen til live igen, er en idé om at genskabe samlingspunktet, som altid har eksisteret her og skabe en bemandet kultur-bastion, som kan hjælpe med at værne om vores lokale natur og fællesskaber.
Projektets natur har fra starten været ikke-kommerciel og af velgørende karakter, og målet har fra starten været at skabe et bæredygtigt sted som kan skabe kulturel, social og miljømæssig værdi for området. En videreførelse af et kulturelt samlingssted, som har eksisteret i hundreder af år, og som forhåbentligt stadig vil eksistere her om yderligere hundrede år.
Sagens kerne
Kogt helt ind til benet, handler situationen om, at Havmøllen står klassificeret som landbrug, og at den godkendte anvendelse af gården derfor begrænser sig til dyrkelse af jorden og anden landbrugsrelateret drift inden for Kystdirektoratets ramme. Man må med andre ord gerne bo her og dyrke de begrænsede arealer som almindeligt landbrug - men ikke som fast kultursted med køkkendrift, café og gårdbutik.
Ud over den aktuelle situation med Kystdirektoratet, er alle øvrige bevillinger og tilladelser i orden.
Sofie fik allerede besked om ejendommens begrænsninger for anvendelse tilbage i 2018, hvor alle tilladelser blev søgt. Da Sofie alligevel valgte at etablere Havmøllen på som et kulturelt mødested og ikke landbrug, var det for ikke at risikere at miste muligheden for at skabe noget meningsfuldt og værdifuldt for lokalsamfundet og naturen. Var gården blevet istandsat af en privat, som ville bebo det selv, var Havmøllen antageligt ikke haft en naturformidlingsrum med offentligt tilgængelige toilet og formidling af vores unikke natur og kulturhistorie - vi oplever, at der er langt færre beskidte bleer, toiletpapir og andet affald på Jernhatten end før Havmøllen åbnede som åbent kultursted.
Sofie har løbet en risiko, og med udgangspunkt i sund fornuft foretaget en ganske omfattende økonomisk og personlig investering i naturen og samfundet her på egnen. Naboer, lokale myndigheder, erhvervsdrivende og andre samarbejdspartnere har svaret igen ved at udvise en enorm opbakning og støtte til de initiativer, vi har igangsat på Havmøllen, og mange nye fællesskaber er sprunget frem i løbet af vores korte levetid, som ellers ikke havde rum og faciliteter til at mødes. Og gennem vores virke med at oplyse og understøtte en kultur for lokal naturbevarelse, oplever vi også en meget renere natur i dette område - foruden den store indsats Sofie allerede har lagt i forbindelse med istandsættelsen af Havmøllen for at rense og genoprette naturen på Havmøllens umiddelbare omgivelser omkring bygningerne.
Derfor håber vi også, at vi gennem en god dialog kan finde frem til et forhold med Kystdirektoratet hvor de også kan se Havmøllen som en gavnlig partner for Kystdirektoratets formål og opgave her på stedet i stedet for en potentiel trussel mod naturen. Vi er villige til at imødekomme spørgsmål og bekymringer, således at vi kan få lov at fortsætte det gode arbejde med at værne om området i fremtiden, på samme vis som vi har gjort det de sidste to år, hvor vi har været i drift.
Vi er i dialog med Kystdirektoratet og arbejder på højtryk for at finde en løsning, hvor vi kan få lov at fortsætte vores arbejde med at værne om lokalsamfundet og naturen.
Hvad så nu?
For nu betyder det i hvert fald, at caféen ikke har åbent i påskeferien, hvor vi ved, at mange havde planlagt og håbet på at kunne nyde en frokost og en kop kaffe i Havmøllens café. Vi forventer at kunne gennemføre vores årstidsevents d. 21. april og d. 23. juni, og håber også på at kunne få dispensation til at holde de koncerter, vi allerede har planlagt hen over sommeren. Vi har fået tilladelse til at holde Den Grænseløse Festival.
Vi har gode folk, der hjælper os med denne proces, men må nok sande at det kommer til at tage noget tid at få afklaret alle spørgsmål i denne sag.
Alle er velkomne til at stille spørgsmål eller kontakte Havmøllen, hvis man har spørgsmål eller konstruktive input til Havmøllens nuværende situation.
Det er det centrale spørgsmål, som optager os meget på Havmøllen lige for tiden.
Det betyder, at gæster, frivillige og folk der i øvrigt har en tilknytning til Havmøllen i den kommende tid vil opleve en reduceret drift og et meget begrænset program i forhold til, hvad vi havde håbet og forventet den kommende tid. Vi håber meget på, at det er en midlertidig tilstand, og at vi snart kan vende tilbage til at være det kulturelle samlingssted, som vi ved og oplever, at mange sætter pris på - både lokale og besøgende.
Sagens baggrund og kontekst
Havmøllen var allerede en kulturinstitution, da Sofie de Magos Jensen købte den - den havde bare stået stille i mange år. Kulturhistorien og stedet som samlingspunkt og naturperle har eksisteret i århundreder, ja, årtusinder inden kystbeskyttelseslinjen blev optegnet, og vores håb er, at kystdirektoratet kan se, at den seneste udvikling af Havmøllen ikke står i kontrast til kystdirektoratets opgave med at beskytte kysten, men snarere er et lokalt aktiv til at sikre at dette område på alle parametre næres og værnes om.
Havmøllen har altid fungeret som socialt samlingspunkt ligesom Jernhatten altid har været et yndet udflugtsmål. Det er veldokumenteret, at Jernhatten i vikingetiden har fungeret som pejlemærke for sejlende, desuden er der fundet beviser for, at der i middelalderen fandtes et handelssted ved udløbet af havmølleåen, og folk er gennem tiderne kommet fra nær og fjern for at få malet deres korn i den tid havmøllegården har fungeret som mølle. Selv da møllen nedlægges og gården omlægges til konventionelt landbrug, er folk fortsat med at forsamles omkring store fejringer og højtider såsom Skt. Hans, præmiewhist i hønsehuset og bal i laden, ligesom Jernhatten og stranden ved Havmøllen altid har været et velbesøgt område for folk, som sætter pris på naturen. Der har på den måde altid eksisteret tradition for at forsamles på Havmøllen gennem hundreder af år, og vi møder på daglig basis folk, som kommer og fortæller anekdoter om fester, fejringer og fællesskaber, de har deltaget i her på Havmøllen gennem tiden. Mindet om og identiteten som naturligt samlingssted for lokalsamfundet findes stadig i høj grad, og det er det vi så en mulighed for at nære og bygge videre på - fortællingen om, hvordan vi er afhængige af gode relationer i det her område, og hvordan vores omgivelser er afhængige af, at vi passer godt på dem.
Sofies personlige værdier er dannet ud fra en baggrund og en familie, der kærer sig meget om vores omgivelser - både lokalsamfund og natur. Hendes morfar Aage V. Jensen byggede huse, men var også meget optaget af at beskytte den natur vi omgav os med. Det mundede ud i en af de største aktører i dansk naturbevarelse Aage V. Jensens Fond, og det har hans børn og børnebørn båret med sig videre, og her er Sofie ingen undtagelse. På grund af hendes familie havde hun mulighederne og midlerne for at handle på den mulighed, hun så i Havmøllens rammer, historie og omgivelser. Hun havde i mange år bevidnet Havmøllens langsomme forfald og mærkede som nabo til Jernhatten, at der var et stort behov for at samle folk, der færdes i naturen omkring den. For netop at værne om naturen og området, som på længere sigt vil lide under affaldsrester og slitage fra de mange besøgende. Desuden mærkedes en tydelig latent virkelyst også tydeligt i området.
Idéen med at vække Havmøllen til live igen, er en idé om at genskabe samlingspunktet, som altid har eksisteret her og skabe en bemandet kultur-bastion, som kan hjælpe med at værne om vores lokale natur og fællesskaber.
Projektets natur har fra starten været ikke-kommerciel og af velgørende karakter, og målet har fra starten været at skabe et bæredygtigt sted som kan skabe kulturel, social og miljømæssig værdi for området. En videreførelse af et kulturelt samlingssted, som har eksisteret i hundreder af år, og som forhåbentligt stadig vil eksistere her om yderligere hundrede år.
Sagens kerne
Kogt helt ind til benet, handler situationen om, at Havmøllen står klassificeret som landbrug, og at den godkendte anvendelse af gården derfor begrænser sig til dyrkelse af jorden og anden landbrugsrelateret drift inden for Kystdirektoratets ramme. Man må med andre ord gerne bo her og dyrke de begrænsede arealer som almindeligt landbrug - men ikke som fast kultursted med køkkendrift, café og gårdbutik.
Ud over den aktuelle situation med Kystdirektoratet, er alle øvrige bevillinger og tilladelser i orden.
Sofie fik allerede besked om ejendommens begrænsninger for anvendelse tilbage i 2018, hvor alle tilladelser blev søgt. Da Sofie alligevel valgte at etablere Havmøllen på som et kulturelt mødested og ikke landbrug, var det for ikke at risikere at miste muligheden for at skabe noget meningsfuldt og værdifuldt for lokalsamfundet og naturen. Var gården blevet istandsat af en privat, som ville bebo det selv, var Havmøllen antageligt ikke haft en naturformidlingsrum med offentligt tilgængelige toilet og formidling af vores unikke natur og kulturhistorie - vi oplever, at der er langt færre beskidte bleer, toiletpapir og andet affald på Jernhatten end før Havmøllen åbnede som åbent kultursted.
Sofie har løbet en risiko, og med udgangspunkt i sund fornuft foretaget en ganske omfattende økonomisk og personlig investering i naturen og samfundet her på egnen. Naboer, lokale myndigheder, erhvervsdrivende og andre samarbejdspartnere har svaret igen ved at udvise en enorm opbakning og støtte til de initiativer, vi har igangsat på Havmøllen, og mange nye fællesskaber er sprunget frem i løbet af vores korte levetid, som ellers ikke havde rum og faciliteter til at mødes. Og gennem vores virke med at oplyse og understøtte en kultur for lokal naturbevarelse, oplever vi også en meget renere natur i dette område - foruden den store indsats Sofie allerede har lagt i forbindelse med istandsættelsen af Havmøllen for at rense og genoprette naturen på Havmøllens umiddelbare omgivelser omkring bygningerne.
Derfor håber vi også, at vi gennem en god dialog kan finde frem til et forhold med Kystdirektoratet hvor de også kan se Havmøllen som en gavnlig partner for Kystdirektoratets formål og opgave her på stedet i stedet for en potentiel trussel mod naturen. Vi er villige til at imødekomme spørgsmål og bekymringer, således at vi kan få lov at fortsætte det gode arbejde med at værne om området i fremtiden, på samme vis som vi har gjort det de sidste to år, hvor vi har været i drift.
Vi er i dialog med Kystdirektoratet og arbejder på højtryk for at finde en løsning, hvor vi kan få lov at fortsætte vores arbejde med at værne om lokalsamfundet og naturen.
Hvad så nu?
For nu betyder det i hvert fald, at caféen ikke har åbent i påskeferien, hvor vi ved, at mange havde planlagt og håbet på at kunne nyde en frokost og en kop kaffe i Havmøllens café. Vi forventer at kunne gennemføre vores årstidsevents d. 21. april og d. 23. juni, og håber også på at kunne få dispensation til at holde de koncerter, vi allerede har planlagt hen over sommeren. Vi har fået tilladelse til at holde Den Grænseløse Festival.
Vi har gode folk, der hjælper os med denne proces, men må nok sande at det kommer til at tage noget tid at få afklaret alle spørgsmål i denne sag.
Alle er velkomne til at stille spørgsmål eller kontakte Havmøllen, hvis man har spørgsmål eller konstruktive input til Havmøllens nuværende situation.
TEAM
Projektgruppen på Havmøllen mødes i en fælles vision om at skabe en levende og inkluderende platform, der tilgodeser både lokale og turister i området. Vi er et team med forskellige kompetencer og roller, der sammen arbejder for, at stedets forskellige elementer og projekter harmonerer og spiller sammen. Foruden projektgruppen vil der være et fast team af medarbejdere og lokale aktører, der skaber liv og bevægelse på stedet i dagligdagen.
|
Sofie Magos
Projektholder - økonomi og partnerskaber sofie@havmollen.dk Tlf: 26 39 28 69 Anna Oline Laumark Projektudvikler, PR & kommunikation ao@havmollen.dk Tlf: 30 20 02 94 |
|
|