Vintersolhvervsfest & Mames Babegenush
De fire foranderlige årstider sætter spor og gør indtryk på hver sin særlige måde - farverne, duftene, smagene, lydene ændrer sig hele året. Igen i år vil foreningen Havmøllens Venner i løbet af året markere de fire årstider igennem fire fejringer i hhv: forår, sommer, efterår og vinter. Dagene bliver kortere, vinteren nærmer sig, og det er derfor tid til det sidste årstidsevent for i år: VINTERSOLHVERVSFESTEN d. 16. december. Vi fejrer vinterens smukke udtryk med al den frost, mørke og hyggelige stearinlys-stunder, den bringer. Vi hylder årstiden med lækker vintermad fra Det Grænseløse Køkken, som sendes rundt på delefadene – efterfulgt af koncert med det festlige klezmerband Mames Babegenush, som med deres autentiske østeuropæiske folkemusik blandet med nordiske lydbilleder med garanti vil skabe en fantastisk, varm stemning og sætte gang i dansegulcet på denne kolde decemberaften! MENU: Gedeost med syltede pære & palmekål Fyldte portobellosvampe med sylt Bagte hokkaido med brunet salviesmør og hasselnød Gulerodspure med bagte og syltede rødbeder Dessert: Slovensk valnøddekage med æbler PROGRAM: Kl. 17.00: Baren åbner Kl. 18.00: Fællesspisning ved Det Grænseløse Køkken Kl. 20.00: Koncert med Mames Babegenush Baren er åben fra kl. 17.00 og vil byde på et forfriskende sortiment hele aftenen! OM MAMES BABEGENUSH: Mames Babegenush er øst, der møder nord. Stærke skandinaviske rødder sammenflettet med den sprudlende dansemusik fra Østeuropa; fra stemingen af nordiske fyrretræer til farverige bryllupper i Rumænien giver Mames Babegenushs musik en følelse af både melankoli og ekstatisk glæde. Efter bandet blev dannet i København i 2004, har det seks mand store ensemble med deres friske lyd og modige musikalske udtryk taget publikum såvel som anmeldere med storm. Gruppen har brugt mange år på at finpudse deres fortolkning af den traditionelle jødiske og østeuropæiske folkemusik, og de har altid insisteret på at give deres musik et personligt præg. Live på scenen er Mames Babegenush et unikt bekendtskab, der udfolder et spændende og dynamisk univers, som aldrig er hørt eller set før. Igennem deres karriere har gruppen spillet på nogle af de mest legendariske spillesteder og festivaler verden over, som fx Carnegie Hall i New York City, Bergen International Festival, Det Kongelige Teater, Chicago World Music Festival, Roskilde Festival og spillestedet Paradiso i Amsterdam. Adresse: Havmøllevej 12, 8400 Ebeltoft Parkering: I bedes parkere på Jernhattens offentlige parkeringsplads Arrangementet er støttet af Syddjurs Kommune |
Tidspunkt:. Fredag d. 16. december Kl. 17.00
Priser: Mad & koncert: 275 kr Koncert: 150 kr. Barn(6-12 år): 50 kr. Barn (0-5 år): gratis Tilmelding her |