“Vi ved ikke, hvad fremtiden bringer, andet end at naturen og klimaet vil ændre sig. Bliver det mere blæsende, koldere, varmere eller bliver vi oversvømmet? Det ved vi ikke. Men jo mere modstandsdygtig vores fødevareproduktion er, jo stærkere er vi som samfund.”
Vi skal dyrke afgrøder tilpasset klimaet
Marie Gravesen Cox, Nødager
Diplomholder og underviser i permakultur
Diplomholder og underviser i permakultur
Som en lysåben kile mellem høje grantræer ligger Marie og Peter Gravesen Cox’ permakulturhave i udkanten af nåleskoven. Utallige små stier snor sig mellem planter, bede og træer og inviterer til opdagelse. I haven gror flere end 200 forskellige planter, som der, på skift hen over året, kan høstes fra.
Det konventionelle landbrug i Danmark består overvejende af monokultur. Det vil sige marker, hvor alle planter er ens. Hvis planterne bliver ramt af skadedyr eller sygdomme, er hele marken i risiko. Monokultur tømmer over tid jorden for næringsstoffer, og det bliver nødvendigt at sprede gødning for at sikre et højt udbytte af markerne.
I permakulturhaver er alsidigheden afgørende. I bedene vokser primært flerårige grøntsager, buske og træer, der er mindre sårbare overfor udsving i regnmængder og temperatur.
De flerårige planter sætter dybe rødder, der nemmere kan finde vand i tørre perioder og samtidig holder på jorden, når det regner meget. Den gravefri
jord binder med årene mere og mere kuldioxid, hvilket gør, at planterne trives uden gødning.
jord binder med årene mere og mere kuldioxid, hvilket gør, at planterne trives uden gødning.
“Japanerne har et fedt udtryk for at efterlade et sted bedre, end da du kom. Uanset om du laver permakultur, skovhaver, skovlandbrug eller regenerativt
landbrug, så vil vi alle sammen bare gerne gøre noget godt. Hvis noget er bæredygtigt, så kan det bære sig selv. Men hvis det er regenerativt, så skaber du noget, der er bedre. Og det synes jeg er en vigtig pointe. Vi skal ikke komme dertil, hvor det er godt nok, hvis vi bare går i nul. Vi skal gå i plus, hvor vi gør verden bedre. Lige nu går vi ekstremt meget i minus, og så er nulpunktet bare ikke godt nok at stræbe efter. Vi skal skabe en fremtid, hvor det bliver bedre, end det var engang.”
– Marie Gravesen Cox
landbrug, så vil vi alle sammen bare gerne gøre noget godt. Hvis noget er bæredygtigt, så kan det bære sig selv. Men hvis det er regenerativt, så skaber du noget, der er bedre. Og det synes jeg er en vigtig pointe. Vi skal ikke komme dertil, hvor det er godt nok, hvis vi bare går i nul. Vi skal gå i plus, hvor vi gør verden bedre. Lige nu går vi ekstremt meget i minus, og så er nulpunktet bare ikke godt nok at stræbe efter. Vi skal skabe en fremtid, hvor det bliver bedre, end det var engang.”
– Marie Gravesen Cox
Marie Gravesen Cox beskriver sig selv som en klassisk vestjyde, der både kan og vil selv. Nærheden til naturen har løbet som en rød tråd gennem hendes liv, men det blev mødet med permakulturen, der for alvor fik hendes formål i livet til at falde på plads.
“Det var som at få et par briller på, der gjorde, at verden stod helt klar for mig. Det gav mig en forståelse for så mange ting, hvor jeg forelskede mig i den
positive og løsningsorienterede tilgang i permakulturen. Modsat meget klimaarbejde, der hurtigt, for mig, bliver en kamp, hvor man skyder skylden på folk. Det går du død i.”
– Marie Gravesen Cox
“Det var som at få et par briller på, der gjorde, at verden stod helt klar for mig. Det gav mig en forståelse for så mange ting, hvor jeg forelskede mig i den
positive og løsningsorienterede tilgang i permakulturen. Modsat meget klimaarbejde, der hurtigt, for mig, bliver en kamp, hvor man skyder skylden på folk. Det går du død i.”
– Marie Gravesen Cox
Marie og Peters have ligger som en sydvendt kile i udkanten af en plantage med grantræer. Parret har fældet en del af plantagen for at skabe plads til et
mere varieret planteliv og lukke lys ind i haven. I syv forskellige højdeniveauer tilplantes området, så alle planter får optimalt udbytte af lyset fra oven.
Planlægningen af planternes placering i haven er en central del af permakulturen. Tættest ved huset har Marie de planter, som hun kan høste i de kolde vintermåneder. Længst væk står frugt- og nøddetræerne, der blot skal høstes én gang om året. Ind imellem er alle de afgrøder, som der løbende gennem sommeren kan høstes fra. En flok høns og løbeænder går i udkanten af haven og giver parret æg og gødning til jorden.
mere varieret planteliv og lukke lys ind i haven. I syv forskellige højdeniveauer tilplantes området, så alle planter får optimalt udbytte af lyset fra oven.
Planlægningen af planternes placering i haven er en central del af permakulturen. Tættest ved huset har Marie de planter, som hun kan høste i de kolde vintermåneder. Længst væk står frugt- og nøddetræerne, der blot skal høstes én gang om året. Ind imellem er alle de afgrøder, som der løbende gennem sommeren kan høstes fra. En flok høns og løbeænder går i udkanten af haven og giver parret æg og gødning til jorden.
På Kalø Højskole lærer eleverne om permakultur
Marie Gravesen Cox underviser på linjefaget “Gro” på Kalø Højskole, hvor eleverne undervises i permakultur. Sammen med eleverne har hun anlagt en skovhave, hvor de blandt andet undersøger nye arter, sanker urter til teblandinger og eksperimenterer med alternativer til kaffebønner. Linjefaget består både af det praktiske og det teoretiske arbejde omkring at have en permakulturhave.
Permakultur er mere end de frodige haver, det er en måde at indrette sit liv og omgivelser på. Marie Gravesen Cox beskriver permakultur som en holistisk
verdensanskuelse, der fokuserer på bæredygtige løsninger og fremhæver permakulturen som enormt handlekraftig. For hvorfor vente på, at forandringen
sker, når du selv kan skabe den?
“Permakulturen handler om omsorgen for jord og mennesker og en fair fordeling af ressourcer både over tid og geografi. Det er simpelt, men ikke altid let at gøre. Svarene er der, og hvis vi hjælper hinanden, så kan vi jo godt. Det er smukt at mødes omkring.”
– Marie Gravesen Cox
verdensanskuelse, der fokuserer på bæredygtige løsninger og fremhæver permakulturen som enormt handlekraftig. For hvorfor vente på, at forandringen
sker, når du selv kan skabe den?
“Permakulturen handler om omsorgen for jord og mennesker og en fair fordeling af ressourcer både over tid og geografi. Det er simpelt, men ikke altid let at gøre. Svarene er der, og hvis vi hjælper hinanden, så kan vi jo godt. Det er smukt at mødes omkring.”
– Marie Gravesen Cox
Skovhaven efterligner skoven med planter, buske og træer i mange højder, jord der ikke bliver gravet i, og et utal af forskellige slags planter. Nogle af de
flerårige planter er velkendte, som rabarber, nødde- og frugttræer, mens andre vil være nye for mange. Marie nyder at lave retter bestående af skud og
blade fra blandt andet sankthansurt, humle, toontræet, anisisop og bronzefennikel, hvor teksturer og grundsmage blander sig med hinanden. Hendes
favoritter i haven er sølvbærbusken, japansk vinbær, hyld, sødskærm, lægestokrosen og malva.
flerårige planter er velkendte, som rabarber, nødde- og frugttræer, mens andre vil være nye for mange. Marie nyder at lave retter bestående af skud og
blade fra blandt andet sankthansurt, humle, toontræet, anisisop og bronzefennikel, hvor teksturer og grundsmage blander sig med hinanden. Hendes
favoritter i haven er sølvbærbusken, japansk vinbær, hyld, sødskærm, lægestokrosen og malva.
Kilder
Er du nysgerrig efter at vide mere om permakultur? Så kan du dykke ned i noget af den baggrundsviden, der er brugt til dette portræt.
Monokultur i landbruget: https://www.dtu.dk/newsarchive/2023/11/landbrugsrobotter-kan-forbedre-biodiversiteten
Hvad er permakultur? http://permaculturefarmers.dk/hvaderpermakultur.html
Permakultur i parcelhushave: https://ligusteridealisten.dk/om-permakultur/
Hvad er permakultur? http://permaculturefarmers.dk/hvaderpermakultur.html
Permakultur i parcelhushave: https://ligusteridealisten.dk/om-permakultur/
