Jeg gør det, jeg gør, fordi jeg har håb for fremtiden. Jeg elsker ting, der vokser. Vi kan godt ændre tingenes tilstand, hvis vi vil. Men hvis vi ikke gør det nu, så er der ikke håb tilbage.
Vi skal dyrke vores afgrøder sammen med træer
Frans van der Woude, Hyllested Skovgårde
Biodynamisk landmand og kok
Biodynamisk landmand og kok
På markerne omkring det lille bondehus i udkanten af skoven har Frans van der Woude plantet flere end 1.000 frugttræer af forskellige sorter. Træerne kommer han først om mange år til at spise frugten fra, men det betyder ikke så meget for ham. Han har plantet dem til de kommende generationer.
På jorden, som han forpagter, sammen med sin kone Joke Hardus, driver de skovlandbruget Horseborg. I skovlandbrug vokser træer og mindre planter skiftevis mellem hinanden, ofte med græssende dyr imellem. Træerne binder kuldioxid i både stammer og rødder, og når først træerne er plantet, får jorden lov at ligge urørt. Jo mindre jorden bliver vendt og bearbejdet, jo mere kuldioxid kan jorden binde.
Skovlandbrug er stadig nyt i Danmark, men netop denne måde at dyrke afgrøder på, vurderes til at kunne gøre en markant forskel for dansk landbrug. I 2023 kom 33 % af Danmarks udledninger fra landbruget, der udledte 13 mio. ton CO₂e dette år. Hvis kornmarker omlægges til skovlandbrug, kan landbruget fremover spare 4 millioner ton CO₂e om året.
(Kilde: Danmarks Statistik og Aarhus Universitet – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug)
(Kilde: Danmarks Statistik og Aarhus Universitet – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug)
For Frans van der Woude handler arbejdet som landmand ikke om at tjene penge. Han har rundet pensionsalderen og mærker arbejdet slide på sin krop. I stedet håber han, at hans arbejde kan inspirere de yngre generationer af landmænd.
“Jeg har plantet træer, men jeg er ikke den, der driver landbruget ind i fremtiden. Selvfølgelig vil jeg altid være landmand, men jeg ser mere mig selv som ambassadør for en ny måde at se landbruget på. Det, der vokser, er ikke mit. Det kan ikke være mit. Det er vores alles. Det er det, vi skal leve af. Ikke avocadoer fra Peru eller tomater fra Italien. Vi skal leve af det, vi har lige her.”
– Frans van der Woude
– Frans van der Woude
Da de Danske Madpublicister besøgte Djursland og Havmøllen
I anledning af Mikkelsdag i september 2024 var en gruppe madskribenter fra hele landet på besøg på Djursland, inviteret af Økologisk Landsforening. Sammen mødte de nogle af de producenter, der dyrker afgrøder i lokalområdet. Hos Frans van der Woude lyttede de alle opmærksomt, mens han fortalte
om fordelene ved et skovlandbrug med varierede planter.
om fordelene ved et skovlandbrug med varierede planter.
|
|
Frans van der Woude kom til Danmark med sin familie fra Holland i 1986. Som ung landmand var han i 1992 med til at bringe nogle af de første økologiske grøntsager ind i supermarkederne under FDB, der i dag hedder Coop Danmark. Sådan startede den første økobølge ifølge Frans. Siden 2014 har han boet i skovbrynet ved Hyllested Skovgårde sammen med sin kone. Parret dyrker blomster, diverse frugter og valnødder, som de sælger til private, gennem Bondelauget og til virksomheder i området.
Som en del af madskribenternes besøg fik de lov at smage, hvad råvarerne fra Djursland kan blive til. Sammen med Karoline Claësson fra Havmøllens køkken, diskede de op med en femretters menu sammensat af det bedste fra Djursland. Karoline og Frans har gennem flere år dannet et kulinarisk parløb på både Havmøllen og på Den Grænseløse Festival.
Når Frans van der Woude laver mad, er det vigtigste, hvor maden kommer fra. Han ved selv, hvor svært det er at dyrke gode råvarer, og hans faglige stolthed byder ham at gå udenom de nemme løsninger.
“Der var en kvinde, der fornyeligt kom op til mig efter et måltid. Hun var vegetar, og hun ville rose mig for en svampesauce, der havde slået benene væk under hende. “Hvad gør du?!” spurgte hun. Og jeg kunne jo bare svare, at jeg gør det mest enkle: Bruger gode råvarer, som vi selv kan lave i lokalområdet.”
“Der var en kvinde, der fornyeligt kom op til mig efter et måltid. Hun var vegetar, og hun ville rose mig for en svampesauce, der havde slået benene væk under hende. “Hvad gør du?!” spurgte hun. Og jeg kunne jo bare svare, at jeg gør det mest enkle: Bruger gode råvarer, som vi selv kan lave i lokalområdet.”
Da Frans van der Woude i 2016 var med til at starte Det Grænseløse Køkken i Ebeltoft, oplevede han et lokalsamfund, der sukkede efter fællesskab.
“Der var en sult efter at være fælles om at spise. En sult efter at skabe noget, vi ikke havde endnu. Et måltid, hvor alle var lige. Der er nærmest noget socialistisk over det. Når du samler folk til fællesspisninger på den måde, har du brug for en vært til at sætte rammen. Det er jeg enormt god til.”
“Der var en sult efter at være fælles om at spise. En sult efter at skabe noget, vi ikke havde endnu. Et måltid, hvor alle var lige. Der er nærmest noget socialistisk over det. Når du samler folk til fællesspisninger på den måde, har du brug for en vært til at sætte rammen. Det er jeg enormt god til.”
Fællesspisninger fyldte gang på gang gården ved Maltfabrikken, hvor mennesker spiste side om side ved langborde. Et koncept, der i 2016 var ganske nyt. Måltiderne blev serveret på fade, der blev delt mellem gæsterne. Dengang som nu var de gode råvarer og den nærværende spiseoplevelse i centrum.
Store Rødbededagsmanifestet
"Store Bededag var fra 1686 til 2023 en dag, som var skabt til fordybelse. Først igennem bøn, men senere også på mere verdslige måder, men oprindeligt var dagen alene tiltænkt bøn (for fred og trivsel i tider med krig, epidemier og misvækst).
I 2023 fik den nuværende SVM-regering imidlertig afskaffet Store Bededag med virkning fra 2024. Som begrundelse fremførte regeringen nødvendigheden af, at alle skal arbejde mere, i dette tilfælde én dag. Det vil udløse 8.500 årsværk, og dermed skatteindtægter som år efter år skulle bruges til at øge forsvarsudgifterne.
Et år senere i 2024 er vi som samfund indblandet i krige rundt omkring i verden, og der har fornyeligt været en verdensomspændende epidemi. Misvækst findes overalt i verden, hos os mest i form af en landbrugskultur, som vi som samfund har skabt, og som vi har tilladt at lade den udvikle sig til en katastrofe. Både menneskeligt, økonomisk, økologisk, klima- og miljømæssigt.
Statsminister Mette Frederiksen har igen i 2024 opfordret alle til at blive længere ved samlebåndet, så vi kan købe mere krudt og kugler til de krige, der ligger foran os.
Rødbedemanifestet siger nej. Nej. Løsningen, som vi opfordrer til med dette manifest er ikke at arbejde mere, men mindre. Vi skal arbejde mindre, vi skal tjene mindre, så vi forbruger og køber mindre. Kloden kan ikke klare den uendelige vækst. Vi er nødt til at tænke os om og vende udviklingen.
Vi vil med dette manifest opfordre alle til at fejre Store Rødbededag, så vi igen i fællesskab bruger denne dag med bøn, sang og samtaler for fred og trivsel i tider med krig, epidemier og misvækst."
I 2023 fik den nuværende SVM-regering imidlertig afskaffet Store Bededag med virkning fra 2024. Som begrundelse fremførte regeringen nødvendigheden af, at alle skal arbejde mere, i dette tilfælde én dag. Det vil udløse 8.500 årsværk, og dermed skatteindtægter som år efter år skulle bruges til at øge forsvarsudgifterne.
Et år senere i 2024 er vi som samfund indblandet i krige rundt omkring i verden, og der har fornyeligt været en verdensomspændende epidemi. Misvækst findes overalt i verden, hos os mest i form af en landbrugskultur, som vi som samfund har skabt, og som vi har tilladt at lade den udvikle sig til en katastrofe. Både menneskeligt, økonomisk, økologisk, klima- og miljømæssigt.
Statsminister Mette Frederiksen har igen i 2024 opfordret alle til at blive længere ved samlebåndet, så vi kan købe mere krudt og kugler til de krige, der ligger foran os.
Rødbedemanifestet siger nej. Nej. Løsningen, som vi opfordrer til med dette manifest er ikke at arbejde mere, men mindre. Vi skal arbejde mindre, vi skal tjene mindre, så vi forbruger og køber mindre. Kloden kan ikke klare den uendelige vækst. Vi er nødt til at tænke os om og vende udviklingen.
Vi vil med dette manifest opfordre alle til at fejre Store Rødbededag, så vi igen i fællesskab bruger denne dag med bøn, sang og samtaler for fred og trivsel i tider med krig, epidemier og misvækst."
Sådan lyder baggrunden bag og begyndelse på "Store Rødbededagsmanifestet". Et manifest, der opstod som en del af livet på kaffebaren Go' Kaffe, der indtil efteråret 2024 lå i Skindergade, Ebeltoft. Bag manifestet stod blandt andet Frans van der Woude, mens Frank Eriksen bidrog med rødbedefrø, der blev uddelt til alle deltagende i Store Rødbededag fredag d. 26. april 2024.
Klik herunder og lyt til Frans van der Woude, der indlæser manifestet i den form, det havde i foråret 2024.
Kilder
Er du interesseret efter at læse mere om skovlandbrug? Så kan du dykke ned i den baggrundsviden, der er brugt i research af dette portræt.
Tema om Danmarks udledninger i 2023: www.dst.dk/da/Statistik/temaer/klima
Rapport, der undersøger potentielle virkemidler til nedsættelse af CO2e-udledninger i landbruget:
pure.au.dk/ws/portalfiles/portal/380624507/Klimavirkemiddelkataloget_2024_inkl._boblerlisten_10.06.2024.pdf
Artikel om skovlandbrug: dca.au.dk/aktuelt/nyheder/vis/artikel/skovlandbrug-kan-give-mere-klimavenlige-landbrug
Rapport, der undersøger potentielle virkemidler til nedsættelse af CO2e-udledninger i landbruget:
pure.au.dk/ws/portalfiles/portal/380624507/Klimavirkemiddelkataloget_2024_inkl._boblerlisten_10.06.2024.pdf
Artikel om skovlandbrug: dca.au.dk/aktuelt/nyheder/vis/artikel/skovlandbrug-kan-give-mere-klimavenlige-landbrug
