Dynamisk yoga på Havlyd v/Sally Morell
Hver onsdag kan du deltage i Somalaboratoriets yoga i de skønne lokaler på Havlyd. I denne workshoprække inviteres du til en udogmatisk yoga - og bevægelsespraksis, hvor vi træner vores oplevelse af krop, sind og omgivelser som et sammenhængende system. Opstart er onsdag d. 15. marts 2023. YOGA FORM 90 minutters dynamisk yoga, hvor vi arbejder med aktive stræk, bølgen i rygraden, og integrerer vejrtrækningen i øvelserne. Vi starter med opmærksomhed på kroppens tilstand, derefter forskellige yoga flows, og til slut en afspænding for at lagre al den information kroppen har fået. Jeg er klassisk uddannet i Hatha yoga, men er i dag inspireret af og under uddannelse hos Tatjana Mesar i berlin, Dynamic Mindfulness School, som integrerer biomekaniske principper og den nysgerrige leg med hver øvelse for at mærke din krop lige nu og her. Derudover er jeg uddannet i dans, improvisation og somatik. Somatik er mikro-bevægelser (ofte liggende) som arbejder med hjernens placticitet: altså evnen til at skabe nye mønstre og aflære gamle. Somatiske øvelser er udviklet til at arbejde neurologisk med smerte gennem bevægelse og kropslig erfaring. På Havlyd, som navnet fortæller, er vi i en stor sal lige ved kysten og havets brusen. Og hvis vejret er til det, skal vi også udenfor og lave yoga til lydene og vinden ved havet. Jeg sørger for at melde ud i god tid, hvis vi gør, så man kan tage varmere tøj på. HVEM ER DU? Et menneske med en krop, som du kan bevæge. Ellers skal du blot have lyst til at give din krop opmærksomhed og skærpe din sansning. At kende kroppens natur er at mærke den fra øjeblik til øjeblik. Hvis du er ny til yoga kan du læne dig ind i min guidning, lære din krop lidt at kende, og finde styrke og ro og en følelse af forbindelse. Som mere erfaren i yoga, kan du måske finde ny inspiration gennem somatik og dynamiske versioner af klassiske asanas, og en ugentlig praksis sammen med andre kan være en stor støtte. OM YOGAINSTRUKTØR SALLY MORELL LUNDORF Jeg er en 30-årig aarhusiansk tilflytter til Djursland, og sitrende glad for at bevæge mig og andre mennesker gennem kroppens dynamiske natur. For mig er dynamisk yoga og somatik medicin i en verden med fart på tankerne og bevægelserne, og jeg vil gerne skabe et rum for fordybelse i krop, åndedræt og rum. Gennem somatiske øvelser (indre sansning), dynamiske asana-flows, samt åndedræt og afspænding, kan vi opleve at lande i kroppen igen og igen i en evigt foranderlig verden og hverdag. Jeg har en baggrund i akrobatik og antropologi, og har siden dykket ned i dans, somatik og yoga. Lige nu studerer jeg Dynamic Mindfulness ved zen-yoga Berlin, hvor nyeste forskning i bevægelsesvidenskab møder buddhistisk filosofi og praksis. Jeg er særligt optaget af relationer og hvordan naturens egne principper eksisterer i vores kroppe. Hvordan vores indre natur hele tiden interagerer med de ydre omgivelser, mennesker og steder vi er en del af, og hvordan vi genfinder denne kropslige intelligens med os selv og med andre. Følg Sally og soma.laboratoriet på Facebook og instagram. |
Tidspunkt:. Hver onsdag kl. 17.00-18.30 i perioden 15/3-5/7
(med undtagelse af 5/4, 24/5 og 31/5) Pris og tilmelding: Du køber et klippekort, som du får udleveret første gang du kommer. Enten 7 klip eller 14 klip. Hvis der er plads på holdet, kan du købe et nyt klippekort, når et udløber. 7 KLIP: 630,- 14 KLIP: 1.260,- Hvor: Havlyd, Skovgårde Bygade 2, 8400 Ebeltoft (helt nede for enden af grusvejen) Tilmelding: Skriv en mail til soma.laboratoriet@gmail.com - Navn - Mail og tlf nr. (til evt aflysninger) - Betalingsform præference (Mobilepay eller kontant) Du vil modtage info om betaling, når du har tilmeldt dig. |