FOREDRAG // HEIDI BUUR HOLBECK OM
FORBEDRING AF BIODIVERSITET
Hvad kan du gøre, hvis du gerne vil udvikle og forbedre naturen på din ejendom?
Hvilke tiltag virker, hvor skal du starte og er der mon mulighed for at få finansiering eller tilskud til indsatsen? Søndag den 23. februar kan du få svar på netop disse spørgsmål, når Heidi Buur Holbeck, biolog og medforfatter til bogen ”Genfortryllet”, kommer på Havmøllen og fortæller om konkrete forslag og ideer til, hvad du selv kan gøre for at forbedre biodiversiteten på din ejendom. Det er biologerne Anne Erland Eskildsen og Heidi Buur Holbeck, der står bag ”Genfortryllet”. Bogen tager bl.a. fat på, at en del af processen bag jordforbedring faktisk også handler om, at vi selv bliver ”genfortryllet”. At vi selv i højere grad får øje for, hvordan naturen kan udvikle sig, når vi giver den plads og at vi derigennem finder håb for, at vi kan vende den negative udvikling for biodiversiteten, så der igen kan summe af liv – også for de arter som i dag er sjældne og truede. Så kom og lyt, bliv inspireret og måske ”genfortryllet”. Program Kl. 13.00: Café åbner med mulighed for at købe kaffe, kage og kolde drikke Kl. 15.00-16.30: Foredrag (inkl. pause og spørgsmål) Pris 125 kr. pr. person inkl. kaffe/kage Foredraget er støttet af Syddjurs Kommune og Lokale Aktionsgrupper Djursland (LAG-Djursland). LAG-midlerne er finansieret af EU og har til formål at skabe udvikling og innovation i lokalsamfund, ved blandt andet at tildele tilskudsmidler til relevante projekter. I den forbindelse har Havmøllen søgt om midler til at udbyde en række foredrag, der omhandler og bidrager til samtalen om bæredygtigt jordbrug og natur på Djursland. |
PRAKTISK
Dato & Tidspunkt: Søndag d. 23. februar kl. 15.00 - 16.300 Pris & Tilmelding: Billet: 125kr. Billetter købes her Adresse: Havmøllevej 12, 8400 Ebeltoft Parkering: I bedes parkere på Jernhattens offentlige parkeringsplads |