FORÅRSFEST & RIGMOR
Fredag den 4. april inviterer Havmøllen endnu en gang til den årlige forårsfest, hvor vi fejrer at lysets vender tilbage, træerne springer ud og solen varmer os igen. Der skal grines, spises og ikke mindst danses til koncert med Rigmor. Rigmor har før været i residency og spillet på Havmøllen, og vi glæder os til at byde det aarhusianske band velkommen igen dette forår!
Fællesspisningen byder i år på en lækker og simpel festivalgryde med smæk på smagene og sæsonens grønt, som vi nyder sammen om langbordene. PROGRAM 17.00: Baren åbner for kolde og varme drikkevarer 18.00: Fællesspisning 19.00: Havmøllekoret synger 20.00: Koncert med Rigmor 23.00: Baren lukker OM RIGMOR Rigmor har de seneste år gjort sig bemærket ved koncerter på Roskilde Festival, i DR’s Koncertsal til P6 Beat Rocker Koncerthuset, på Spot Festival og ikke mindst deres omfattende Danmarks-turnéer, hvor de har spillet for udsolgte sale og høstet flotte anmeldelser for deres shows. Efter deres seneste albumudgivelse, Vælter vi mørket, har Rigmor for alvor brudt igennem lydmuren og blandt andet turneret i Sverige, Norge og Grønland. Om deres show på “Vælter vi mørket” tour part 1 skrev GAFFA’s anmelder: "Fremragende levering af en livsnerve til den danske musikscene [...] Endnu et Aarhus-band er på vej til at tage nationen med storm". Stream albummet "Vælter vi mørket" via linket her Se mere på deres instagram her |
PRAKTISK
Dato & tidspunkt: Fredag den 4. april kl. 17.00-23.00 Pris & tilmelding: Koncerbillet: 225 kr. Madbillet: 95 kr. Billetter købes her Adresse: Havmøllevej 12, 8400 Ebeltoft Parkering: I bedes parkere på Jernhattens offentlige parkeringsplads |